Rul ned ↓

Den skjulte partistøtte

"Danmark har nogle klare problemer med gennemsigtigheden i deres partistøttelov. Det er meget betænkeligt, at man ikke kan se størrelsen – og somme tider afsenderen – på pengedonationerne. Når disse ting ikke er synlige, opstår der mistanke."
Ülle Madise, professor i offentlig ret og forfatter til rapport fra GRECO

Virksomheder og erhvervsklubber overfører hvert år i hemmelighed millioner af kroner til Folketingets partier. De lyssky pengestrømme vokser: I 2007 fik partierne i alt 49 mio. kr. I 2011 fik de 82 – næsten dobbelt så meget. Tre fjerdedele af pengene gik til højrefløjen.

Hvor meget pengene og deres donorer påvirker den førte politik, aner vi ikke. For den danske lovgivning om partistøtte kræver kun, at donoren offentliggøres ved beløb på over 20.000 kr., og beløbets størrelse skal ikke angives. Den smule offentlighed kan en donor endda let undgå ved at give pengene via en dertil oprettet forening, en såkaldt ”pengeklub”.

Det danske hemmelighedskræmmeri har mødt international kritik fra bl.a. Europarådets antikorruptionsenhed GRECO og Transparency International.

Gå til toppen ↑

Pengeklubbernes forbillede: Den liberale erhvervsklub

Der findes fire pengeklubber i Danmark, der alle kanaliserer penge fra erhvervslivet til den borgerlige politiske fløj. Den ældste og mest kendte er Den liberale erhvervsklub, der samler penge til partiet Venstre.

Klubben blev oprettet i 1998 af Fritz Schur. Det årlige medlemskontingent er pudsigt nok præcis 20.000 kr.; netop det maksimale støttebeløb, hvis man vil undgå at fremgå som donor i et partis regnskaber. Klubben, der har adresse samme sted som Venstres Landsorganisation, har ingen hjemmeside, ingen tilgængelige referater og ingen info om bestyrelse eller medlemmer. Det forlyder, at klubben tæller omkring 100 fremstående erhvervsfolk, heriblandt chefen for Mærsk, Erhvervskvinden Stine Bosse, Finansrådets direktør Jørgen Horwitz og Dansk Erhvervs direktør Jens Klarskov. Men kun Fritz Schur har stået offentligt frem. Hvem, der overtog hans formandspost i 2012, vides ikke.

Hvad koster en statslig bestyrelsespost?

Fritz Schurs CV
1998 Schur stifter ’Den Liberale Erhvervsklub’, da Anders Fogh Rasmussen bliver formand i Venstre.
2001 Fogh får trafikministeren til at udnævne Schur til medlem af SAS-bestyrelse.
2001 Schur bliver formand for Rådet for Teknologi og Innovation, da VKO får magten.
2001 Schur bliver formand for Post Danmark.
2005 Schur bliver formand for DONG Energy.
2008 Schur bliver formand for SAS.
2009 Schur bliver formand for Posten Norden AB.
Kilde: Fritz Schur-biografien ’Kammerherrens nye klæder’ (Sandøe, Sindsbæk & Svaneborg, København: Politikens Forlag 2012), som både Schur og Fogh nægtede at udtale sig til.

Siden Fritz Schur lod Den liberale erhvervsklub oprette, er han blevet tildelt flere lukrative bestyrelsesposter i delvist statslige selskaber.

Partiet Venstre holder også sammensætningen af sin egen hovedbestyrelse hemmelig. Om det skyldes sammenfald mellem hovedbestyrelsen, Den liberale erhvervsklub og danske virksomhedsledere, kan vi ikke få oplyst.

Bankernes, De Konservatives og landbrugets pengeklubber

Den liberale erhvervsklub har inspireret til tre andre pengeklubber:
  • C-Business, som samler ind til Konservative og deler adresse med deres vælgerforening. Klubbens formand, Henning Kruse Petersen, har også en plads i partiets særlige økonomiudvalg. Som særlig bonus får klubbens hemmelige medlemmer adgang til møder med De Konservatives politikere.
  • Finanssektorens Forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv er bankernes pengeklub. Den har også en hemmelig medlemsskare, men adressen fører til Finansrådet. Klubben har doneret til både Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
  • Landbrug og Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv er landbrugets pengeklub og har støttet både Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Gå til toppen ↑

Slå et slag for større åbenhed

Inden for Christiansborgs mure arbejder Enhedslisten for at få ændret reglerne for partistøtte, så alle donationer over 5.000 kr. - også til lokale partiafdelinger eller i form af andet end penge - skal fremgå af partiernes regnskaber med beløb og donors navn. Vi vil også have præciseret, at pengeklubberne skal offentliggøre deres medlemmer, så ingen donorer kan gemme sig bag dem.

Indtil videre støtter De Radikale op om kravet om åbenhed og har selv åbnet for deres partiregnskab. Både Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti er positive for at ændre reglerne, men intet er endnu sket.

Indtil Folketinget tager initiativ til at skabe åbenhed ved lov, opfordrer vi partierne til frivilligt at fortælle, hvor deres penge kommer fra, uanset beløbenes størrelse. Enhedslistens egne regnskaber er allerede gjort offentlige – se, hvem der støttede vores sidste valgkamp i 2011.

Gå til toppen ↑